loading..

 

29. august 1943

Efter strejker og uroligheder i mange jyske og fynske byer krævede besættelsesmagten bl.a. indførelse af dødsstraf. Regeringen nægtede og trådte 29. august 1943 ud af funktion. Det betød, at der var sat punktum for samarbejdspolitikken med de tyske myndigheder. Den illegale presse spillede en væsentlig rolle i de uroligheder, der førte til samarbejdspolitikkens ophør. 
 

Augustoprøret. Strejker og demonstrationer

Stemningen i befolkningen var i sommeren 1943 præget af stor optimisme m.h.t. et snarligt tysk krigsnederlag. Det skyldtes bl.a. den tyske modgang på fronterne. Bl.a. derfor var det muligt at vinde befolkningens opbakning til strejker.
Den første strejke, der omfattede flere virksomheder, fandt sted i Odense i begyndelsen af august. Få dage senere var Esbjerg skueplads for den første strejke, der involverede en hel by. Den blev udløst af en sabotagebrand på fiskerihavnen i Esbjerg natten til d. 6. august. Som reaktion på sabotagebranden indførte tyskerne bl.a. udgangsforbud fra kl. 22.
Befolkningen i Esbjerg var utilfredse med udgangsforbuddet, og der opstod uroligheder i byen. Fra d. 11. august strejkede hele byen. Det var besættelsestidens første generalstrejke, d.v.s., at den omfattede alle arbejdere og ansatte i byen.
De strejkende fik opfyldt deres krav om ophævelse af udgangsforbuddet, før arbejdet blev genoptaget. Det blev oplevet som en sejr for arbejderne over den tyske værnemagt.

Strejkerne spredes

Sejren i Esbjerg kunne bruges til at opildne til yderligere strejker i andre byer. Meddelelsen om den vellykkede generalstrejke i Esbjerg blev spredt gennem de illegale blade, der opfordrede andre byer til at følge Esbjergs eksempel. Herefter bredte strejkerne sig til flere jyske og fynske byer.

Tyskernes reaktion

Den tyske reaktion på Augustoprøret var bl.a. et krav om indførelse af forbud mod strejker og dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse. Regeringen valgte at sige nej til kravene, og tyskerne svarede igen med at indføre undtagelsestilstand. Herefter valgte regeringen at ophøre med at fungere.

Farvel til samarbejdspolitikken

Regeringens tilbagetræden betød, at samarbejdspolitikken formelt blev bragt til ophør. Ganske vist fortsatte embedsmænd med en række politikere som rådgivere forhandlingerne med tyskerne, men udadtil fremstod det, som om regeringen var gået af.
De illegale blade fejrede 29. august som en national sejr – endelig kunne de skrive, at Danmark i udlandets øjne befandt sig på den rigtige side af stregen.
 

Læs mere

www.befrielsen1945.dk
www.besaettelse-befrielse.dk. Se under 29. august 1943.
Ole Steen Hansen: Danmark besat. Modstanden. 2001
Aage Trommer: Modstanden mod tyskerne 1940-45. 1980
Andreas Skov: Oprør. Da danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt. 2003
Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under Augustoprøret
Hans Kirchhoff: Kamp eller tilpasning. 1987
 

Kilder

Kilde 1 Frit Danmark, sept. 1943
Kilde 2 De frie Danske, 6. aug. 1943
Kilde 3 Studenternes Efterretningstjeneste, særnummer aug. 1943
Kilde 4 Vestjyden, aug. 1943
Kilde 5 Illegalt postkort. Thorkild Holst 1943
Kilde 6 Land og Folk, aug. 1943
Kilde 7 Ugens Nyt, 22. aug. 1943
Kilde 8 Frit Danmark, okt. 1943

Kilde 1 Frit Danmark, sept. 1943

Kilde 2 De frie Danske, 6. aug. 1943

Kilde 3 Studenternes Efterretningstjeneste, særnummer aug. 1943

Kilde 4 Vestjyden, aug. 1943

Kilde 5 Illegalt postkort. Thorkild Holst 1943

Kilde 6 Land og Folk, aug. 1943

Kilde 7 Ugens Nyt, 22. aug. 1943

Kilde 8 Frit Danmark, okt. 1943