Udhængninger
I den illegale presse hængte man folk ud, der opførte sig ”forkert” over for tyskerne. Det var fx dem, der omgikkes tyskerne eller gav udtryk for nazistiske holdninger: Kvinder, der havde forhold til tyske soldater (Tyskerpiger), folk, der tjente penge ved at handle med tyskerne (Værnemagere), frivillige i tysk militærtjeneste og danske nazister.
Udhængningernes funktion
De illegale blade ville vinde læserne for modstandssynspunktet ved at kritisere de folk, der på en eller anden måde samarbejdede med eller viste sympati for tyskerne. Derfor bragte de oplysninger om folk, som efter deres mening befandt sig på den forkerte side af stregen. Fælles for de udhængte var, at deres adfærd blev betragtet som landsskadelig. Foruden ovennævnte grupper kunne det være forfattere, der skrev positivt om Tyskland og politikere eller andre myndighedspersoner, som bladene betragtede som for samarbejdsvillige over for tyskerne. Det kunne også være folk, der blev opfattet som stikkere, d.v.s. gav tyskerne oplysninger om modstandsfolk.
Formålet med udhængningerne var at afskrække folk fra at opføre sig som de mennesker, der blev hængt ud. Ved at nogle blev hængt ud, kunne resten samles i et fællesskab af folk, der forstod at opføre sig nationalt korrekt. Udhængningerne skulle vise alle danskere, hvordan man skulle opføre sig for ikke at blive sat uden for det nationale fællesskab.
Udhængningernes karakter
Ofte var det handlende, der blev hængt ud. Fx skrev man, at en navngiven slagter i en eller anden by foretrak at handle med tyskerne, og at de danske kunder måtte gå forgæves.
Når det gjaldt tyskerpigerne, skrev man pigens navn og adresse, og fx at hun ofte blev set i selskab med tyske soldater eller havde fået barn med en tysker.
I nogle tilfælde var udhængningerne ledsaget af trusler. Der kunne fx være henvisninger til en person, der var blevet likvideret som stikker, eller man skrev, at modstandsbevægelsen nok skulle huske at afregne med vedkommende efter befrielsen.
I andre tilfælde skrev man ikke om konkrete personer, men artikler, digte eller sange om, hvor landsskadeligt det var, når folk var tyskerpiger, værnemagere eller andet.
Dementier
Oplysningerne var ikke altid sande, og nogle gange måtte bladene bringe dementier. D.v.s. de måtte undskylde, at de havde hængt personer ud, hvor det senere havde vist sig at dreje sig om falske rygter. Men da var det ofte for sent. Var man en gang blevet hængt ud som fx værnemager eller tyskervenlig, kunne det være svært at ryste beskyldningen af sig på trods af dementi. Af og til skrev de udhængte til bladene for at blive renset, men oftest uden resultat.
Læs mere:
Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under Tyskerpiger/Likvideringer
www.besaettelse-befrielse.dk Se under Tyskerpiger/Værnemagere/Stikkerlikvideringer
Anette Warring: Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør. 1994.
Peter Øvig Knudsen: Efter drabet. 2001.
Grethe Hartmann: The Girls They Left Behind. 1946.
Kilder
Kilde 2 Frit Danmark, april 1942
Kilde 3 Kritikus, juli 1943
Kilde 4 Friheden (Frederikshavn), aug. 1943
Kilde 5 Muldvarpen, nr. 2 1945
Kilde 6 Fri Presse, juni 1943
Kilde 7a Vestjyden, aug. 1944
Kilde 7b Vestjyden, sept. 1944
Kilde 8 Vestjyden, april 1945
Kilde 9 Information, 2. nov. 1944
Kilde 10 Muldvarpen, nr. 3 1945
Kilde 11 Fotoserie 1943
Kilde 12 Land og Folk, okt./nov. 1943
