loading..

 

Stikkerlikvideringer

Stikkere var det udtryk, de illegale blade brugte om danskere i tysk tjeneste. Især var stikker populærbetegnelse for danskere, som hjalp tysk politi med at anholde modstandsfolk ved at angive dem og ved at infiltrere illegale grupper.
Modstandsgrupperne skød og dræbte godt 400 danskere i tiden fra 1943 og frem til maj 1945. Nedskydningerne blev kaldt stikkerlikvideringer. De illegale blade forsøgte at forklare befolkningen, hvorfor likvideringerne var nødvendige.  
 

400 likvideringer

Modstandsmanden Hugo Horwitz fortæller i et interview med journalisten Peter Øvig Knudsen: ”De hed alle sammen bare stikkere. Ham, som jeg skød, foreligger der intet bevis for har været stikker. Han var bare i tysk tjeneste, og så havde vi bemærket, at han var ivrig.”
Modstandsfolkene tog ofte beslutningen om at likvidere danskere, de mente var stikkere, uden at tale med modstandsbevægelsens ledelse. I deres øjne var det nødvendigt at få ram på stikkerne, for de var et vigtigt våben for det tyske politi Gestapo og deres danske hjælpere i bl.a. HIPO, som forsøgte at nedkæmpe modstandsbevægelsen. Men samtidig ville modstandsfolkene afskrække danskere fra overhovedet at gå i tysk tjeneste. Og endelig fandt der i modstandskredse en forråelse sted, som afspejlede de stadig hårdere metoder, som Gestapo og deres danske hjælpere anvendte.
Det betyder, at en stor del af de 400 danskere, der blev likvideret, ikke var egentlige stikkere. De blev skudt, fordi de havde forbindelser til tyskerne eller fx var kendte nazister.
Den ældste, der blev likvideret var en kvinde på 67 år, den yngste en lærling på 14 år. Men de fleste, som blev skudt af modstandsfolkene, var yngre mænd og over halvdelen blev dræbt i 1945. Alene i april 1945 blev over 100 danskere skudt af modstandsbevægelsen. Der fandt også likvideringer sted i ugerne efter befrielsen.

Den illegale presse og likvideringerne

De illegale blade bragte mange advarsler mod stikkere. Bladene opfordrede danskerne til at holde mund med sladder og rygter, når de befandt sig i togkupeer, på værtshuse og andre offentlige steder, for dér lurede stikkerne.
Selv om Danmark var besat og 2. verdenskrig rasede, var det endnu i 1944 meget unormalt, at folk blev skudt ned på gaden her i landet. Derfor ville undergrundsbladene forklare befolkningen, hvorfor en person var blevet likvideret, så modstandsbevægelsen ikke fremstod som skydegal og blodtørstig, sådan som den tyske propaganda påstod. Informationerne i de illegale blade var ikke altid korrekte. 
De illegale blade skrev også om de tragiske konsekvenser af likvideringerne: Nogle gange blev uskyldige skudt ned. Samtidig begyndte den tyske besættelsesmagt at gengælde modstandsbevægelsens likvideringer ved at skyde kendte og ukendte danskere.
Nogle af de modstandsfolk, der udførte stikkerlikvideringerne, bukkede under for det tunge psykiske pres, det var at tage et andet menneskes liv og begik selvmord efter krigen.
 

Læs mere

 www.befrielsen1945.dk
www.besaettelse-befrielse.dk  Se under stikkerlikvideringer
Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. 2002. Se under likvideringer. 
Peter Birkelund: Holger Danske. 2008.
Stefan Emkjær: Stikkerdrab. Modstandsbevægelsens likvidering af danskere under besættelsen. 2000.
Peter Øvig Knudsen: Efter Drabet. Beretninger om modstandskampens likvideringer. 2001.
 

Kilder

Kilde 1 De frie Danske, juni 1944
Kilde 2 Muldvarpen, marts 1945
Kilde 3 Vestjyden, febr. 1944
Kilde 4 De frie Danske, løbeseddel okt. 1943
Kilde 5 Information, 11. april 1945
Kilde 6 Fri Presse, sept. 1944
Kilde 7 Fri Presse, jan. 1945

Kilde 1 De frie Danske, juni 1944

Kilde 2 Muldvarpen, marts 1945

Kilde 3 Vestjyden, febr. 1944

Kilde 4 De frie Danske, løbeseddel okt. 1943

Kilde 5 Information, 11. april 1945

Kilde 6 Fri Presse, sept. 1944

Kilde 7 Fri Presse, jan. 1945